Efterbehandling af tatovering:

Når du har fået lavet en tatovering er det vigtigt du plejer den rigtigt for at opnå det flotteste resultat.

Fortsæt behandlingen i minimum 3 uger, til din tatovering er helet.


 

  • Hvis din tatovering er blevet indpakket i film kan dette fjernes efter et par timer og behandling påbegyndes.

 

  • Husk god hygiejne, vask altid hænder inden du rører ved din nylavede tatovering.

 

  • Din tatovering skal smøres efter behov med panthenol salve eller anden tatoverings salve (dvs. ca 5-8 gange dagligt, den må ikke blive tør!)

 

  • Din tatovering skal vaskes 2-3 gange om dagen med vand og en mild uparfumeret sæbe, dup såret tørt med papir eller et rent håndklæde.

 

  • Du må ikke have tætsiddende eller beskidt tøj henover din nylavede tatovering, buksekanter, bhstropper, syninger, sko mm. Kan alt sammen medvirke til at din tatovering kan danne arvæv, flyde ud eller resultere i infektion i såret.

 

  • Du må ikke pille eller klø i din nye tatovering, da dette også kan give problemer med helingen, og et dårligere farveresultat.

 

  • Undgå direkte sollys, eller kraftig varme som f.eks sauna og solarium i hele helingsperioden (heller ikke selvom solbeskyttelse er påført).

 

  • Undgå havvand, klorvand, karbade og dampbade i helingsperioden.

 

  • Dæk ikke din tatovering unødigt til, da såret skal have luft for at hele.

 

  • Du må ikke påføre desinficerende, antiseptiske eller andre midler på såret.

 

  • kontakt læge i tilfælde af ekstrem rødmen, hævelse, blødning, misfarvning af såret, puds eller smerte.

 

  • Hvis din tatovering skal genfarves, skal dette ske indenfor 6 mdr.